Luxor er utvivlsomt verdens største frilufts-museum. Området
omfatter ca. en tredjedel af verden oldtidsminder, næsten
overalt bliver man mindet om De gamle Egyptere og deres
utrolige civilisation, der har rødder syv tusind år tilbage.
I dag er der frit udsyn til Luxor Templet fra både Cornichen
langs Nilen og den nye store plads bagved. Abu Hagag Moskeen
ligger ovenpå en ikke udgravet del af templet. I 1989 fandt
arkæologer 26 statuer fra Det ny Rige i en grav i en af
tempelgårdene, disse statuer er i dag udstillet på Luxor
Museum. Museet er meget smukt og overskueligt opstillet og
rummer i en ny afdeling bl. a. Ramses 1.’s mumie.
Karnak Templet er et stort komplekst bygningsværk, der er
bygget i en periode på 1300 år med ændringer og tilbygninger
og rummer flere enkelt templer. Om aftenen vises et
storslået Sound and Light Show. I dag er en stor del af
Sfinksalléen, der i oldtiden forbandt de to templer, frilagt
og kan følges.
På vest bredden danner Memnon Kolosserne indgangen til
datidens store dødeområde, der omfatter:
Kongernes Dal og Dronningernes Dal med de storslåede
kongelige grave fra Det ny Rige og West Dalen med Ay’s grav,
Adelsmands Gravene, Hatshepsut’s Tempel, Ramesseum,
arbejderlandsbyen Deir El Medina med det lille ptolemæiske
tempel, Medinet Habu og Seti 1.’s tempel.
Det koptiske St. Tawdros kloster ligger på kanten af den
vestlige ørken, i den tilhørende kirke findes gamle
indskrifter bl. a. med hieroglyffer.
Fra Luxor er det også muligt at besøge både Dendera og
Abydos templerne.
Med den nye ørkenvej er Luxor et godt udgangspunkt for et
besøg i oaserne Kharga, Dakhla og Farafra. |