 |
|
FAQ
|
|
Nedenstående vil De finde nogle af de oftest stillede
spørgsmål.
Skulle De have brug for yderligere information, er De meget
velkommen til at kontakte os enten via e-mail eller telefon.
>>
Kontakt
Kan en udlænding købe og eje jord eller ejendom i
Egypten?
Ja, udlændinge kan godt både købe/sælge jord og ejendom i
Egypten.
Har jeg brug for en advokat?
Ja, det er vigtigt at have en dygtig lokal advokat.
Horus-Property samarbejder med en dygtig advokat. Det står
Dem også frit for at vælge egen advokat.
Har jeg brug for en egyptisk bankkonto?
Man har ikke brug for en bankkonto for at kunne købe, men
det vil være nyttigt at oprette en på et senere tidspunkt,
hvis De planlægger at udleje Deres bolig.
Der findes mange forskellige banker i området og det er
ganske let at oprette en konto.
Vil det være muligt at udleje min lejlighed eller villa?
Ja, det vil være muligt. Horus-Property vil være Dem
behjælpelig med at fastsætte den rette lejepris og kan i
nogle tilfælde også være behjælpelig med udlejningen.
Bliver lejlighederne/villaerne generelt solgt med eller
uden møbler?
Begge dele er muligt. Dog skal De være opmærksom på, at den
egyptiske møbelstil ofte er en del anderledes end den danske
stil.
Kan man købe en indboforsikring i Egypten?
Ja. Der findes flere anerkendte forsikringsselskaber, som
arbejder i Egypten.
Vi skal gerne give Dem kontaktnumre og yderligere
information.
Hvor lang tid tager det fra underskrivelse af kontrakten
til skødet er mit?
Det varierer fra tilfælde til tilfælde, dog i almindelighed
tager det ca. 3 måneder, hvis De køber en lejlighed eller
villa, som allerede er færdigbygget. Dette betyder dog, at
De skal være tilstede for at kunne underskrive de
forskellige papirer (eller De kan lave en advokatfuldmagt)
samtidig med at alle papirer fra sælgers side også skal være
i orden.
Hvis det købte stadig er ved at blive bygget vil processen
tage længere tid.
Hvilke løbende udgifter vil der være?
Vand og elektricitet. Vand koster ca. 20 £E per ton og De
skal regne med ca. 50 £E om måneden til elektricitet for en
gennemsnitlig husholdning. Priserne varierer dog fra sted
til sted.
Hvis De køber lejlighed skal De regne med en udgift til en
dørmand i komplekset. Spørg om dette beløb før købet.
Hvilke betalingsbetingelser er der?
Betalingsbetingelser varierer alt efter om ejendommen er
færdigbygget eller stadig under konstruktion. Ved
færdigbyggede ejendomme er det almindeligt at der betales
10% som forhåndsbetaling og resten, når købet er godkendt af
de officielle myndigheder.
Yderligere information gives med henvisning til en specifik
ejendom.
Skal der betales ejendomsskat?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt.
Hvor meget koster en advokat?
Hver advokat har deres egen pris. Mr. Gawish, som
samarbejder med Horus-Property tager en fast pris for at
gennemføre en handel inkl. alle registreringer, afgifter
m.m.
Har jeg brug for et specielt visum?
De skal have et turistvisum gældende for 1 år for at kunne
underskrive købekontrakten på lovlig vis.
Derudover har De brug for et ’resident’ visum for at kunne
bo i landet. Bemærk venligst, at dette visum ikke giver Dem
ret til at arbejde. Det er nemt at få de forskellige visa og
vores advokat hjælper Dem gerne, såfremt det ønskes.
|
|
|
|